Vi er stolte af, at kunne fortælle, at vi er blevet kåret som Børsen Gazelle 2021.
Vi er overordentligt glade for at vi har bragt os i stilling til denne kåring.
Det er udtryk for at der har været god gang i vores forretning, ikke mindst de seneste 4 år som jo er den periode man måles på, i forhold til Gazellen.
Det er også et udtryk for, at vi de senere år, har været så fantastisk heldige at have kunder der har vurderet at en pandemi situation som den vi har været i et stykke tid, og fortsat befinder os i, kan anvendes positivt, og i denne sammenhæng til at styrke forretningen digitalt.
Således har vi kunder der takket være deres visionære og progressive ledelse og bestyrelse har besluttet at fastholde budgetter til den digitale udvikling – i visse tilfælde endog øge dem.
Det kræver mod, mål og vision at tage sådanne beslutninger, så tak til jer alle. Gazellen er også jeres.
Vi arbejder ufortrødent videre på at vore kunders Magento og Pimcore løsninger skal medvirke til at give dem et endnu bedre fodfæste, fremdrift og indtjening i årene der kommer.