Som online købmand skal man både være synlig i de rigtige kanaler på det rigtige tidspunkt og vælge den bedst mulige infrastruktur for at holde omkostningerne nede og optimere effektiviteten.
En meget nærliggende løsning på disse udfordringer ligger i automatisering af arbejdsgange der vil lette de daglige e-handels arbejdsopgaver. Automatisering giver øget effektivitet, kvalitet og ensartet kommunikation fra virksomheden til kunderne med de deraf følgende fordele for alle parter.
Hos e-reactor har vi solid erfaring med at hjælpe virksomheder med denne automatisering. Ved at anvende en PIM til håndtering af jeres e-handels workflow vil I opnå en række fordele når det kommer til oprettelse af produkter, deling og publicering. Alt sammen med henblik på at give en bedre bundlinie.
Fordele med Pimcore
PIM står for Product Information Management og dækker over processerne med at samle og håndtere produktdata såsom beskrivelser, specifikationer, billeder, certifikater etc. Det er en krævende proces at holde produktinformationen ajour. Opdatering af enkelte produkter er i sig selv ikke nødvendigvis super krævende, men når man skal sikre at tusindvis af produkter er ajour og vises rigtigt, er der tid at spare ved at anvende de rigtige værktøjer. Effektiv håndtering af produktdata vil spare tid og medvirke til et mere effektivt go-to-market flow.
Pimcore er en gratis open source platform der giver dig mulighed for at bearbejde og håndtere produktdata til udgivelse i en række forskellige salgskanaler, eksempelvis i online shops. Det ultimative mål her, er naturligvis at sikre, at kunderne til enhver tid har adgang til friske og korrekte oplysninger om de varer der er til salg, uanset hvilken salgskanal de anvender.
Vi har mere end 3 års erfaring med at integrere eksterne datakilder til PIM, og at sende data fra PIM til Magento 1 og Magento 2 webshops – til shops i forskellige lande og på forskellige sprog. Vore tekniske eksperter har således specialiseret sig i at optimere og automatisere dataudveksling mellem ERP systemer, PIM og shops. Det er denne proces vi kan tilbyde at hjælpe med, og implementere i jeres eksisterende workflow, og ad den vej opnå mere effektive arbejdsgange i den løbende håndtering af produktinformation.
Alt opdateres ét sted
Det er meget almindeligt at man indsamler sine varekort data/produktinformationer fra en række forskellige kilder. Ved at integrere de forskellige kilder til PIM, samle, forædle og præsentere alle produktdata et samlet sted vil man opnå færre fejl og spare tid i processen. Pimcore er samlingspunktet for produkt specifikationer, salgsmateriale og kreativt materiale ét samlet sted. Disse data kan importeres automatisk fra f.eks. et ERP system (eller flere) og samles i Pimcore i én enkelt database.
Når produktinformationen er up-to-date og godkendt kan de jo anvendes i alle mulige kanaler. Det kunne være online shops, kataloger, social media og meget mere. Hver gang produktinformationerne ændres eller opdateres i PIM kan man skubbe dem ud til samtlige kanaler i en enkelt proces. Dette kan enten ske real-time, via et køsystem ”near-real-time” eller via batch jobs der køres uden for peak-hours – f.eks. om natten – lidt afhængig af mængden af data der skal opdateres/ændres.
Nå markedet hurtigere
Hastigheden hvormed man kan nå ud til markedet med nye produkter er en topprioritet indenfor onlinehandel. Pimcore platformen effektiviserer din produkthåndtering, reducerer time-to-market og bringer dine produkter hurtigere i salg.
Både marketing afdelingen og online folkene har behov for produktinformation, og henter som regel disse fra virksomhedens ERP system, eller fra mere end 1 lokation. Dette er en tidskrævende proces.
Med en Pimcore løsning og vores assistance kan denne proces effektiviseres markant, fordi jeres personale altid ved hvor de skal finde den nyeste og opdaterede produktinformation.
Hør mere om Pimcore allerede i dag
Vi har specialiseret os i at forenkle processen med at levere indhold til dine markedskanaler. Pimcore som er en kombineret PIM (product information management) og DAM (digital asset nanagement) platform giver os én enkelt platform hvor vi kan samle produkt specifikationer, marketing materiale og billed/video materiale i ét enkelt skalerbart system. Kontakt os i dag for at få mere at vide om PIMcore og hvorfor netop denne platform er valgt som PIM løsning for mange store anerkendte brands på internationalt plan.